mandag den 11. juni 2007

Fagre nye Wiki...

Så har jeg oprettet en lille Wiki på forsøgsbasis - dog kunne jeg godt tænke mig at bruge lidt mere tid på at sætte mig ordentligt ind i den.

Et lille bitte indlæg/edit er det dog blevet til. ^_^

Samtidig er jeg blevet oprettet til den danske Wikipedia, så nu må vi se, om jeg kommer til at bruge det.

Selve wiki-konceptet synes jeg egentlig tegner lovende. Jeg har f.eks. haft en diskussion med et par kolleger om en "spil-wiki", hvor bibliotekarer har mulighed for at lave indholdsbeskrivelser og anmeldelser (evt. bruge lektøranmeldelserne) på de forskellige spil, så kolleger i alle ender af landet hurtigt kan slå et bestemt spil eller en genre op på nettet, hvis man f.eks. står med en forespørgsel fra en låner og ikke har den store kendskab til området.
Bachelorstuderende ved Danmarks Biblioteksskole Aalborg er i øjeblikket igang med at undersøge mulighederne ved netop en spil-wiki, og det kunne da være sjovt at se, hvad de kan finde ud af.

Projektet forventes færdigt i løbet af 2007.

mandag den 4. juni 2007

Technorati

Technorati Profile

Så ser vi lige, om ikke det her gider fungere...

Second Life

Jeg har fået oprettet en avatar og er klar til at komme igang - Dvs. jeg havde egentlig allerede en avatar liggende, som jeg havde oprettet med det formål at udforske Second Life. Længere er jeg desværre ikke nået med SL, og der kunne godt gå et stykke tid før jeg kommer til det, da jeg sandsynligvis kommer til at sidde hjemme med det og tid ikke just er det jeg har mest af for tiden.

Det er dog en af de ting, jeg har set mest frem til at lege med. =o)

VodPod


Siden jeg ikke kan streame her fra min arbejdscomputer, aner jeg ikke om denne lille film virker. Jeg må kigge den efter, når jeg kommer hjem. ^^

Online billedgenerering


Card - Boss
Originally uploaded by rrj.randersbib.

Så er der her lidt mere billed-sjov. Jeg synes det var en god idé at få repeteret Flickr lidt, så da jeg havde genereret et par billeder til øvelse 12, kunne jeg jo ligesågodt uploade dem til Flickr og kaste det her på bloggen.

onsdag den 23. maj 2007

Status

Tjae... så står vi her. Hvordan har tingene så forløbet hidtil og har det været til at følge med?

Alt i alt synes jeg det har været fantastisk spændende at være med, men det kniber godt nok lidt med tiden til det! Spørgsmålet er så bare, om det er 23ting der gør, at det er svært at nå det hele, eller om vi bare generelt må løbe livet af os i forvejen?
Jeg hælder mere til det sidste, men det er da lykkedes at følge med hidtil, så forhåbentlig går det også i de kommende uger.

Det største problem, som jeg ser det, er, at der ikke er den store tid til at følge op på de foregående opgaver. Jeg kommer ikke jævnligt på f.eks. Flickr og LibraryThing, og nej, jeg kommer heller ikke til det foreløbigt! Spørgsmålet er så bare, om jeg kan huske hvordan man gør til næste gang - ja, om jeg overhovedet kan huske mit password...

23ting er en glimrende mulighed for at stifte bekendtskab med "nye" værktøjer. Men indtil vi får dem mere integreret i det daglige arbejde, bliver det meget svært at få det hele "ind under huden", som jeg formoder var en af målsætningerne for hele tiltaget. Det sker ikke blot ved at snuse til tingene over en lille uges tid.

Når det så er sagt, glæder jeg mig da til næste øvelse - ingen tvivl om det! Min forhåbning er, at jeg på et eller andet tidspunkt får den nødvendige tid til at sætte mig dybere ind i tingene, for jeg kan helt klart se formålet med at lære disse ting og mener, at behovet for at have kendskab til disse værktøjer kun bliver større i fremtiden. =o)

mandag den 7. maj 2007

LibraryThing

Så har jeg kigget lidt på LibraryThing. Der er lidt at holde styr på, men en god måde at finde og strukturere sine bøger på. Særligt er det fedt at kunne få vist forsiderne på flere af titlerne. Nu ved jeg omsider, hvordan den samlede udgave af Eddings "Elenium" ser ud (og at den i det hele taget hed "Elenium"). ^_^

Husk endelig at melde jer til gruppen '23 ting' i LibraryThing, så vi nemmere kan komme til at udveksle informationer.